Rodet fik det røde kort
Målrettet arbejde med rod og indretning har givet nye og bedre betingelser for arbejdet med at dokumentere de pædagogiske aktiviteter.
I Børnehuset Solvognen var man efterhånden godt trætte af, at rummet hvor pædagogerne arbejdede med dokumentation altid rodede. Mange former for oprydning og henstillinger til kollegaer om at rydde op efter sig, havde haft lille eller kort effekt, snart var rummet igen fyldt med rod.
Så tog leder Nina Lybke fat i noget professionel assistance og på knap to dage ændrede hun, sammen med nogle af de ansatte, hele rummet. I dag, små to år efter, er rummet stadig ordentligt og uden rod.
Forskelsfeltet fra før til efter er til at få øje på hver dag, lyder det fra Nina Lybke.
Nu er det arbejdsopgaven der er i fokus hver gang og ikke detektivopgaven om
at finde hullemaskinen mm.
Nu er det kvaliteten og innovationen i dokumentationen af det pædagogiske,
er hver dag er i fokus og ikke følelserne samt egne holdninger til rod/oprydning.
Nu er det systematik i det pædagogiske arbejde, der er samtalestof mellem Nina
Lybke og andre ledere, der kommer i Solvognen til møder, og alle spørger interesseret ind til effekten.
Overordnet mener vi, at effekten er, at vi i dag har en organisation der har rammer
som er livgivende. Vi brander os selv igennem de værdier der er synlige både overfor os selv og overfor andre der kommer i Solvognen.
Som leder er det mit ansvar at de erfaringer vi har fået med 5S italesættes overfor medarbejderne. Jeg er tilhænger af sloganet 'work smarter - not harder' og ser med glæde på den tidsbesparelse der er sket efter vi har fået 5S indført i flere rum i Solvognen. Blandt er det indført i materialedepotet, som jo i mange institutioner er et ømt punkt når pladsen er lille, siger Nina Lybke.
"Alle vi pædagogiske medhjælpere har ansvaret for at 5S videregives til nyansatte og det er os der holder forbedringsmødet på 12 minutter hver fredag kl. 9.15-9.27. Det er rart at være med til at styrke pædagogikken i Solvognen og det giver mig arbejdsglæde at se 5S lever mange steder i huset her to år efter. "
Gurdish, pædagogisk medhjælper
5S
Metoden hedder 5S og kommer fra Lean-filosofien.
Metoden bruges til at skabe vedvarende orden og ryddelighed og er kendt for effektivt at kunne flytte ressourcer fra uinteressante opgaver, der sættes i system, til kerneopgaver.
5 elementer der alle starter med S
I den versionen tilpasset daginstitutioner står de 5Ser for: Sorter, Skrub og skur, Skær ud i pap, Standardisér og Styrk systemet. Læs mere om 5S.