Altid bleer nok
Når Emil på 3 år skulle have skiftet ble og der ikke var flere af Emils bleer, gjorde
pædagogen det til en god pædagogisk aktivitet, idet lille Emil var med til at hente
flere bleer.
Det blev til en lille gå-tur. Der blev snakket og der var pædagogisk samvær med
Emil. Og Emil hjalp stolt med at bære de nye bleer til pulsebordet. Herefter blev
han skiftet. Umiddelbart en god løsning på situationen - eller?
I Lean-land ville man sige nej. For selvom Emil blev inddraget, runger det hult, at det
ikke var pædagogen der valgte, men at det var ble-mangel situationen, der valgte for
pædagogen.
I Lean-land vil der for det første altid være bleer. Dernæst ville det være op til
pædagogen, som den fagligt kompetente, at foretage valg af løsning.
Men først skal skifterummet indrettes og forsyningssikkerheden på plads
Et typisk skifterum, indeholder vaskeklude, bleer, tøj, mv., placeret på hylder i tilfældig orden og efter få pædagogers metodevalg.
Var der orden eller kaos? Ja, det kunne pædagogerne ikke rigtig blive enige om.
Videooptagelser afslørede bl.a. mange forkerte kropslige bevægelser i forbindelse
med bleskift. Meget af hyldepladsen blev brugt som lager for meget andet
og det medførte mange unødvendige kurveløft og flytte-bevægelser, for at komme til de ting der lå nederst.
Så lavede de Lean i skifterummet og hele rummet blev nu indrettet optimalt i forhold til bleskift-funktionen både med hensyn til forsyninger og til skånsomme kropslige bevægelser.
Klude, sæbe, vand kan nu nås med færrest mulige stræk, vrid og løft. Kurve til tøj blev placeret på skråtstillede hylder, så alt kunne nås uden at der skulle flyttes på noget.
Bleer blev lagt i trådkurve, så de nemt kunnen nås - også med lille Peters hjælp
Et genbestillingskort (kanban) sikrer at genopfyldning sker automatisk
og at der er bleer nok i bunken til de nye forsyninger når frem.
Tre varianter i Lean-land, hvor pædagogen suverænt vælger løsningen, for bleerne de er der - altid.
- Emil sidder med et klodstårn, fordybet, sammen med bedstevennen Martin, men han trænger til en ren ble. Et hurtigt bleskift og Emil er retur i sin leg.
- Emil er lidt trist og tuller omkring. Han trænger til et bleskift. Under bleskiftet bliver der tid til snak og hygge. Der er ro omkring Emil og ingen afbrydelser. Emil hygger sig med pædagogens opmærksomhed og sidder lidt længe og snakker videre med pædagogen på pulsepuden, inden de går retur til stuen. Det er tid til at lege med dinosaurer - "hvem vil være med", lyder det fra en glad Emil.
- Endelig er der udgangssituation for vores case. Det er tid til bleskift.
Emil spørger om alt muligt. "Hvor kommer det fra? Hvorfor ligger det der?
Pædagogen vælger derfor at tage Emil med ned og hente flere bleer. Emil kan nu se hvor de kommer fra. Emils tur med pædagogen udspringer ikke af blemangel, men fordi pædagogen vurderer at det vil være et godt pædagogisk tilbud til Emil.
En stolt Emil placerer dem på det rette plads, han bliver skiftet og løber ud for at fortælle Martin - hvor bleerne kommer fra.